Om jordiske relationer, omsorg og traumabearbejde i Solvej Balles Rumfangsroman
Dagsetning
Höfundar
Journal Title
Journal ISSN
Volume Title
Útgefandi
Útdráttur
I mit oplæg vil jeg analysere de første fem bind af Solvejs Balle roman Om udregning af rumfang (2020 - 2023) i lyset af økokritik og traumateori. Solvej Balle fik Nordisk Råds litteraturpris i 2022 for de første tre bind som udkom i 2020 og 2021. Om udregning af rumfang handler om Tara Selter der sidder fast i tiden, eller mere præcis så gentager den 18. november sig igen og igen i hendes virkelighed. Romanen handler om tidens relativitet og menneskets tidsfornemmelse, forfald, ændringer og erindringer men også om mennesket der lever af Jorden, sætter spor på Jorden og bruger af Jordens ressourcer, men pludselig får mulighed for at slette sine spor, undgå fejl, forebygge ulykker, genoplive gode øjeblikke, eksperimentere, tilegne sig viden og lade tiden gå uden at skulle bekymre sig om finansiering eller penge. Tara Selter lever et liv der foregår hinsides kapitalismen – men er dog altid forbundet med Jorden og forskellige jordiske relationer. Om udregning af rumfang handler i min fortolkning især om hvad der sker hvis vi ville få chancen til at gentænke vores forhold til Jorden og de jordiske relationer vi indgår i. Jeg bruger teorier fra Bruno Latour og Donna Haraway til at analysere disse jordiske relationer i romanen. Om udregning af rumfang er efter min forståelse en spekulativ fortælling i bedste Haraway stil hvor mennesker bliver i besværet og i fællesskab lærer at være til stede i nuet, vævet sammen med andre jordiske væsener. I mit oplæg ser jeg på Om udregning af rumfang som en gavnlig sorgarbejdesproces i forhold til den traumatiske tilstand kloden og menneskeheden befinder sig i, i lyset af klimaforandringer og klimakatastrofer. Her ser jeg på romanen i lyset af psykoanalysens analyse af sorgprocessen. Balle bearbejder det trauma klimaforandringer har skabt og får læseren til at reflektere og bearbejde den traumatiske oplevelse ved at tænke sig ind i en verden hinsides kapitalismen men hvor jordiske relationer er udgangspunktet, og hvor empati, omsorg og samarbejde er nøglebegreber.
Lýsing
Efnisorð
Citation
Sigurðardóttir, S A 2025, 'Om jordiske relationer, omsorg og traumabearbejde i Solvej Balles Rumfangsroman', IASS (International Association of Scandinavian Studies) Conference, Munchen, Germany, 30/07/25 - 2/08/25 pp. 103-103.
conference
conference